Nyheder


Bliv opdateret med seneste nyt fra LSI, vores medlemsvirksomheder, partnere og medlemmer

Overskrift:

Liftup’s opfinder platform skal skabe tættere samarbejde mellem industri og pleje

Dato:
12. februar 2019
Kort Tekst:
Liftup vil have et tættere samarbejde med deres brugere og har derfor skabt deres nye velfærdsteknologiske opfinderplatform.
Lang Tekst:

Liftup vil have et tættere samarbejde med deres brugere og har derfor skabt deres nye velfærdsteknologiske opfinderplatform. 

Den nye opfinderplatform byder eksterne opfindere op til dans, hvor opfinderen kan komme til Liftup for at få en partner, som kan hjælpe med at realisere idéen. Opfinderen kan være SOSU-assistenten, ingeniøren, en virksomhed eller hvem der nu bare har en god ide indenfor velfærdsteknologi.


Liftup - idé


Flemming Eriksen, som er direktør for forskning og innovation ved Liftup A/S, siger således om opstarten af platformen: 

”Vi ved, at den gode idé ofte kommer fra et behov eller en udfordring, der skal løses. Vi sidder her i Støvring med en flok ingeniører. De er gode til at regne tingene ud, men det er folkene ude i felten, som oplever udfordringerne og dermed også ved, hvad der er brug for”.


Liftup har igennem tiden haft gode erfaringer med at samarbejde sammen med opfindere. Et af deres mest kendte produkter Raizer – en mobil løftestol, som bruges til at rejse en falden borger – er en idé, som opfinderen Anders Lykkegaard kom med.


Flemming Eriksen fortæller om samarbejdet:

”Vi er super glade for det samarbejde, vi har haft med Anders. Han havde lavet en lang række observationer i felten og udviklet en god prototype. Vi så med det samme potentialet i idéen og begyndte hurtigt samarbejdet for at få Anders’ idé ud i virkeligheden”.


Anders var en af de første, der kom til Liftup med en idé. Mødet med Anders og den succes, som det har været, har været med til at skabe grundlaget og ønsket om nærmere samarbejde med folk ude fra sundhedssektoren. Liftup har derfor åbnet en ny afdeling, som skal fokusere på at opfinderplatformen. Afdelingen hedder Forskning & Innovation, og hovedfokus er at samarbejde med opfinderne for at undersøge, hvad potentialet for indkomne idéer er. 


Liftup får løbende henvendelser omkring nye ideer eller behov, mange af henvendelserne kommer fra plejesektoren, altså lige præcis der hvor behovet opstår. Det beviser overfor os at der er en masse gode ideer ude i ”virkeligheden” vi skal bare formå at samle dem op.


Flemming Eriksen fortæller om processen: 

”Det hele starter faktisk med, at vi underskriver en fortrolighedserklæring. Dette gør vi for at sikre, at opfinder har rettigheder til idéen. Herefter præsenterer opfinder idéen for os, og så laver vi en velfærdsteknologisk vurdering af idéen. Er der potentiale i idéen, indgår vi en kontrakt, hvorefter vi sammen, i det omfang opfinder ønsker, arbejder videre med idéen. Det hele handler om, at vi kan opnå idéens potentiale sammen.”


Hvis man har lyst til at læse mere om Liftup og deres opfinderplatform, så kan der findes mere information på deres hjemmeside: www.liftup.dk/opfinder


Kontakt informationer:
opfinder@liftup.dk                          
tlf. 98 40 25 70 
www.liftup.dk/opfinder      

          

Billede:
Liftup - idé

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra LSI

* Skal udfyldes


Skal din nyhed vises her?

Kontakt LSI Projektkoordinator

Jonas Møller Thomsen

Projektkoordinator

Tlf.: 60 18 23 33

E-mail: jmt@lsi-nd.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.