Bliv klogere på Artificial Intelligence med konkrete eksempler

Tilmeld her

Har du heller ikke helt styr på, hvad Artificial Intelligence (AI) dækker over? Og vil du gerne blive klogere på, hvad det kan og IKKE kan bruges til? Så deltag i en kort webinar-serie bestående af tre seancer af en times varighed.

Udover oplæggene får du desuden også mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, så du får afklaring på nogle af de problematikker, som du ligger inde med i din virksomhed eller organisation. 

Seance 1, 14.12.2020, kl. 13.00-14.00: En AI-appetitvækker
Vi starter webinar-rækken med en appetitvækker på AI. Vi præsenterer kort, hvad AI er (og går i dybden i seance 2), hvorfor det er relevant – og hvornår det ikke er – og ser på en række eksempler på, hvad der er muligt med AI i dag. 
Oplægsholder: Andreas Møgelmose, Assistant Professor – AAU
Oplæg: 30 min. 
Spørgsmål og diskussion: 30 min. 

Seance 2, 15.12.2020, kl. 13.00-14.00: Afmystificering af AI
AI, machine learning og – senest – deep learning er forskellige udtryk, der i virkeligheden dækker over den grundlæggende samme ting: Statistik. Selvom det hele godt kan virke lidt magisk, især pakket ind i hype fra alle sider, er der ikke noget magi i metoderne. De er bare nogle rigtig brugbare værktøjer til dataanalyse. Vi tager det helt fra bunden og får sat begreberne på plads, krydret med masser af eksempler på, hvad moderne AI kan – og ikke kan – bruges til. Du bliver ikke AI-ingeniør, men du får gode forudsætninger for at se gennem al røgen og få en idé om, hvad AI kan bruges til.

Oplægsholdere: Andreas Møgelmose, Assistant Professor – AAU
Oplæg: 30 min. 
Spørgsmål og diskussion:
30 min. 

Seance 3, 16.12.2020, kl. 13.00-14.00: Data og målet
Moderne AI er langt hen ad vejen datadrevet, men det er sjældent tilstrækkeligt blot at have kæmpe bunker af data. Der er nødt til at være noget struktur på data og ikke mindst et mål at nå hen til. Rigtig tit ser vi, at blot det at få trukket data ud er langt mere besværligt end selve databehandlingen. Desuden gælder det, at jo mere konkret man kan formulere sin problemstilling, jo højere er chancerne for succes. I dag tackler vi problemstillinger som tilrettelæggelse af dataopsamling, oprydning i data og definition af mål.

Oplægsholdere: Anders L. Madsen, CEO – Hugin Expert A/S, Mads Lause Mogensen, Chief Executive Officer – TREAT Systems 
Oplæg: 40 min. 
Spørgsmål og diskussion: 20 min. 

Sprog: Dansk 

Tilmelding: Tilmeld dig én gang og tilgå de seancer, som du finder relevante for dig. For at kunne deltage, er det et krav, at du underskriver en timeregistreringsseddel. 

Målgruppe: Små- og mellemstore virksomheder, det offentlige og/eller personer med begrænset viden på området. 

Optagelser og slides: Seancerne bliver optaget og vil efterfølgende være tilgængelige på LSI’s hjemmeside. Slides vil efterfølgende blive sendt ud sammen med evalueringsskemaet. 

Arrangører: Webinar-serien er arrangeret af Life Science Innovation North Denmark i samarbejde med Danish Healthtech. 

Tilmeld her

                        
Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. 

Bliv klogere på Artificial Intelligence med konkrete eksempler