Når flere formidlingsformer skaber synergi

Mange overvejelser bør gøres, når man skal formidle relevant viden til ens interessenter. Men det kan være svært at vurdere, hvorvidt en fysisk eller virtuel formidling af et emne giver størst værdi. For nyligt afholdte Life Science Innovation North Denmark (LSI) arrangementet ”Innovationssummit: Hvorfor lykkes innovation?” med brugerinddragelse som omdrejningspunkt. I den forbindelse var det altafgørende for LSI at opveje, hvorvidt en fysisk eller virtuel afholdelse ville være mest relevant og skabe størst værdi.

Formidlingen skal imødekomme behovene
Som udgangspunkt havde LSI valgt at afholde arrangementet fysisk. Først og fremmest var det på baggrund af, at emnet brugerinddragelse lagde op til det, og at formidlingen gerne skulle afspejle arrangementets emne. Derudover var netværksdelen en væsentlig del af arrangementet, hvorfor LSI antog, at den fysiske deltagelse var oplagt. Men efter nøje overvejelser, valgte LSI også at åbne op for en virtuel deltagelse. Denne beslutning var dog ikke entydig fra start, eftersom det ville kunne afholde folk fra at møde op fysisk. Den virtuelle deltagelse skulle appellere til dem, der var forhindret i at møde op fysisk grundet manglende tid, heraf også transporttid, samt af hensyn til COVID-19. Derudover ville det også give mulighed for en potentiel større, national repræsentation samt en forøgelse af deltagere, og eftersom LSI også fik flere henvendelser ang. dette, var det naturligvis også af LSI’s interesse at imødekomme dette behov.

Kombinationen af at afholde et arrangement både fysisk og virtuelt, var et nyt tiltag fra LSI’s side, som åbnede op for nye muligheder. Deltagerne kunne tilgå arrangementet på den måde, de fandt mest hensigtsmæssig i forhold til deres arbejdsskema og behov. Havde man kun interesse i at lytte til de faglige oplæg, men ingen interesse i den fysiske netværksdel, kunne man med fordel vælge den virtuelle deltagelse. Havde man derimod et stort behov for netværksdelen, fordi man stod med en konkret problemstilling og ønskede sparring og input til den, var den fysiske mere oplagt. I den forbindelse kan eksempelvis netværksdelen for nogle private virksomheder være den ideelle mulighed for at få indsigt i, hvordan kommunerne arbejder – i dette tilfælde med brugerinddragelse. Denne indsigt ville de ikke kunne få på samme vis ved at deltage virtuelt. Den ene formidlingsform behøver derved ikke udelukke den anden, men man skal naturligvis gøre op med sig selv, hvorvidt der er ressourcer til det, og hvorvidt der er et ønske om at tilgå det pågældende arrangement på flere end én måde. Derved er der heller ikke grund til at afholde et arrangement med forskellige formidlingsmåder, hvis der ikke er et reelt behov.

Hver sit formål
Selvom dette tiltag er nyt, har LSI før beskæftiget sig med virtuel formidling i form af en webinar-serie med tilhørende live-sending undervejs. I dette tilfælde var der ikke en fysisk tilstedeværelse, men der var dog et mix af forskellige formidlingsformer. Her var der kombineret oplæg omhandlende forskellige regulatoriske områder samt live-sending af samtlige oplægsholdere, som deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål til. Ud fra evalueringsskemaerne kunne LSI tyde, at de forskellige formidlingsformer havde hvert deres formål, hvorfor det gav mening at inddrage dem i netop dén type arrangement. Derfor valgte LSI ligeledes at gøre det ved ”Innovationssummit: Hvorfor lykkes innovation?”, hvor et mix af både virtuelle og fysiske deltagere blev inddraget. Det er derfor endnu mere væsentligt at overveje, hvilken formidlingsform, der skaber værdi for den målgruppe, man ønsker at ramme.

Eftersom den verdensomspændende epidemi COVID-19 også har sat sine spor i forhold til, hvordan man generelt afholder arrangementer, har det også hos LSI haft en effekt og givet anledning til nytænkning. LSI’s webinar-serie om det regulatoriske område, der blev afholdt i maj/juni-måned, var først tænkt som et fysisk arrangement, men blev senere lavet til et virtuelt grundet COVID-19. Men lige præcis med emnet brugerinddragelse havde LSI et ønske om at afholde det fysisk, eftersom det gav anledning til en større inddragelse af brugerne, herunder deltagerne, og LSI var derved også bevidste om, hvilken værdi den fysiske netværksdel potentielt kunne skabe.

Fordel frem for hæmsko
Den virtuelle kontra den fysiske afholdelse af arrangementer er tidligere belyst i flere sammenhænge, men hvad der er væsentligt at pointere, er, som nævnt, at den ene formidlingsform ikke behøver at udelukke den anden. Man bør i stedet rette sit fokus mod at imødekomme en række behov, og at man ikke skal gå på kompromis med kvaliteten, selvom flere formidlingsformer tages i brug. Det bør derfor mere ses som en fordel frem for en hæmsko, at man vælger at inddrage flere, da de enkelte formidlingsformer appellerer til forskellige deltagere. Dette blev desuden også tydeliggjort ud fra det udsendte evalueringsskema, hvor der både var stor opbakning til den fysiske, men også virtuelle formidling af emnet. I LSI’s tilfælde gav det anledning til en større og bredere repræsentation af folk, hvilket i sidste ende kunne bidrage til større værdi, da man nåede ud over det vante regionale netværk.

En anden måde LSI ønsker at skabe værdi på, er ved at afholde en virtuel workshop d. 29. september 2020. Med udgangspunkt i området brugerinddragelse og arrangementet “Innovationssummit: Hvorfor lykkes innovation?”, har du mulighed for at tilkendegive dine behov, så vi fremadrettet kan tilpasse vores aktiviteter derefter. Læs mere og tilmeld dig workshoppen her

Du kan læse mere om webinar-serien om det regulatoriske område i Cluster Excellence Denmark’s e-bog, som belyser digitalisering af klyngeservices og -aktiviteter.  

Når flere formidlingsformer skaber synergi