Workshop om brugerinddragelse: Hvilke behov har du?

D. 27. august 2020 afholdt LSI “Innovationssummit: Hvorfor lykkes innovation?”. Dagen bød på oplæg fra forskellige oplægsholdere med hvert deres perspektiv på brugerinddragelse, herunder bl.a. et teoretisk, et strategisk og et kommunalt, og efterfølgende var der mulighed for sparring og netværksdannelse. 

Deltagerne fik på den måde belyst brugerinddragelse fra forskellige perspektiver, men nu er ønsket at komme et skridt nærmere, hvilke behov, der er ift. brugerinddragelse. For at identificere eventuelle behov, ønsker vi at afholde en workshop, så vi fremadrettet kan tilpasse vores aktiviteter, så det giver størst mulig værdi for dig og dit virke.

Ved at deltage i workshoppen, får du mulighed for at tilkendegive, hvilke behov eller problematikker, du sidder med inden for emnet brugerinddragelse. Måske ved du ikke, hvordan du skal inddrage brugerne mest optimalt? Måske har du brug for sparring omkring brugerinddragelse med andre personer, som er det samme sted som dig i processen? Det er noget af det, vi vil komme omkring til den kommende workshop.

Hvornår: 29. september 2020, kl. 13:00-14:30 (der er lukket for tilmeldinger til kl. 10:00-11:30) 
Hvor: Virtuelt (link og dagsorden sendes et par dage før)
Pris: Workshoppen er gratis, men for at kunne deltage, skal du underskrive en timeregistreringsseddel 
Tilmelding: Kontakt mhj@lsi-nd.dk for tilmelding 
Sidste tilmeldingsfrist: 24. september 2020 

Ønsker du at se/gense oplæggene fra “Innovationssummit: Hvorfor lykkes innovation?”. Klik her

Workshoppen er arrangeret i samarbejde med MedTech Innovation Consortium, Welfare Tech og Copenhagen Healthtech Cluster.  



Workshop om brugerinddragelse: Hvilke behov har du?