Kom til Medico Bazar 2020 med VIP-bus! 

DTU og Danish Healthtech samarbejder om årets største netværksarrangement, som du nu har mulighed for at deltage i. Medico Bazar præsenterer de seneste nyheder inden for medicoteknologi, værktøjer og processer og tiltrækker flere end 400 besøgende fra private virksomheder og offentlige organisationer. Til Medico Bazar kan du møde og netværke med de mange udstillere og besøgende samt blive inspireret, og hvem ved? Måske får du skabt en relation til din kommende udviklingspartner, en fremtidig kunde eller måske en investor, der kan nogle af de ting, som du er på udkig efter. 

VIP-bussen

I forbindelse med arrangementet, har du nu en helt unik chance for at blive fragtet frem og tilbage i en VIP-bus med lækre indendørs faciliteter.  Du vil først blive fragtet fra Aalborg (adresse følger) til Kgs. Lyngby, hvor arrangementet finder sted, og tilbage igen, når arrangementet slutter. Busturen forventes at tage 5,5 timer hver vej – dog med forbehold for pauser og eventuelle stop for mad. Undervejs kan du se frem til oplæg om forretningsmodeller og iværksætteri, og der vil samtidig være gode muligheder for at få udvidet dit regionale netværk. 

Praktisk information

Dato: 12. marts 2020
Afgang fra Aalborg med VIP-bus (adresse følger): kl. 05.00
Medico Bazar starter: kl. 10.00
Medico Bazar slutter: kl. 16.00
Afgang mod Aalborg: kl. 16.00
Forventet hjemkomst: kl. 21.30

Adresse: DTU, Biblioteket, Anker Engelundsvej 1, Kgs. Lyngby

Pris: Arrangementet og VIP-bussen med tilhørende forplejning er gratis, men det er et krav, at du tilmelder dig. 

Forplejning: Vi vil stå for forplejning i løbet af dagen i form af morgenmad, frokost og aftensmad, og du bedes derfor oplyse i kommentarfeltet ved tilmeldingen til VIP-bussen, om du lider af nogen former for madallergi. 

Tilmelding: For at deltage, skal du BÅDE tilmelde dig selve arrangementet HER og VIP-bussen HER. Du bedes desuden oplyse din adresse i kommentarfeltet ved tilmeldingen til VIP-bussen, da vi ud fra adresserne finder et passende opsamlingssted i Aalborg.

Sidste tilmeldingsfrist: 9. marts 2020

OBS: Der er KUN 24 pladser i VIP-bussen, så tilmeld dig allerede nu for at sikre dig en plads!

Medico Bazar med VIP-bus