Afsluttende workshop og julestue i hyggelige rammer

Den 11. december 2019 var omkring 40 deltagere samlet til den afsluttende workshop i Sundhedsteknologisk Serviceprogram

Arrangementet bød på fire afsluttede projekter fra Sundhedsteknologisk Serviceprogram (SSP), som alle præsenterede deres innovationssamarbejde til deltagerne og ikke mindst et skarpt fundingpanel bestående af Line Schøn, Nordjysk Lånefond, Michael Rieland Sørensen, Væksthus Nordjylland, Casper Gerner Mikkelsen, NordDanmarks EU-Kontor, og Henrik Lundum, NOVI.

Det første projekt blev præsenteret af Rune Kristensen, Life Science Robotics ApS, som fortalte om Robert – en innovativ genoptræningsrobot. Dernæst fremlagde Dianna Mærsk Knudsen, InnoCon Medical, Nico Rijkhoff, Aalborg Universitet, Kristian Hennings, Investors’ Way, et projekt om en behandling af inkontinens med elektrisk nervestimulation. Endvidere fortalte Andreas Mortensen Hejslet, MODI Tech, om et digitalt hjælpeværktøj til mennesker med Parkinson.


Lasse Thomsen fra ABRACE

Afslutningsvis præsenterede Lasse Thomsen, ABRACE, Jette Bangshaab, UCN, Birthe Knudsen, Hjørring Kommune, og Jesper Bradsted, BB Medier, en sansestimulerende lænestol, der bidrager til at skabe ro i krop og sjæl. Deltagerne i projekterne fik derefter konstruktiv feedback og spørgsmål fra fundingpanelet samt de øvrige deltagere på workshoppen.

Efter oplæggene, var det tid til julestue, hvor LSI var vært ved juletapas, som gav anledning til efterfølgende hygge samt uformel snak om projekterne.

LSI takker for samarbejdet omkring SSP i 2019 og ser frem til det nye år.

Læs mere om projekterne her. 

Afsluttende workshop og julestue i hyggelige rammer