SSP Projekt vedr. Strækcensor godkendt til LBN Medical
01. juli 2019

Problemstilling

Lidelser i bevægeapparatet er en hyppig og dyr problemstilling for samfundet. I dag er det ikke muligt at lave en objektiv diagnostik af foden under hverken almindelige dagligdagsaktiviteter eller ekstern belastning. Dette kan føre til, at betydelige fejlstillinger ikke diagnosticeres, eller at de diagnosticeres for sent, og patienten derfor kan udvikle skader i bevægeapparatet, som kunne være undgået.

Formål

Stræksensoren kan hjælpe med at løse dette problem ved at måle fodens funktion under dagligdagsaktiviteter og sportsudøvelser, mens patienten er iført almindelige sko.Særligt vigtigt er det, at monitorere fodens bevægelse under ekstrem belastning og ved træthed, idet det ofte først er der, fodfejlstilling opstår. Dette muliggør korrektion af en eventuel fejlfunktion af foden, inden skaden opstår. Fejlstillingen kan rettes ved træning og ændring af fodtøj eller brug af stillingskorrigerende indlæg; i sjældne tilfælde kan operativ behandling være nødvendig. En patient henvist til professionel behandling grundet fodfejlstilling har typisk 3-10 undersøgelser over et halvt år (Mølgaard et al. 2010). Stræksensoren vil kunne måle graden af fejlfunktion, tilbyde en mere målrettet behandling samt kunne dokumentere behandlingseffekten (dvs. måle hvorvidt behandlingen har haft den ønskede effekt på selve foden, hvilket er umuligt i dag).

SSP Projekt vedr. Strækcensor godkendt til LBN Medical