LSI og Eir diskuterer komplementære og fælles indsatsområder

24. september 2018

Skærmbillede 2018-09-25 kl. 12.30.08

En positiv og konstruktiv dialog er hen over sommeren indledt mellem LSI og Eir. Dialogen har specielt fokuseret på, hvordan de to initiativer komplementerer hinanden i en positiv win-win-tilgang til gavn for den nordjyske region. 

Eir – Empowering Industry and Research har bl.a. fået mulighed for at redegøre for de områder, som er Eirs unikke bidrag til den regionale erhvervsudvikling, og som komplementerer det regionale partnerskab under LSI. Det drejer sig specielt om følgende:

  • Studenteriværksætteri/-samarbejde/arbejdskraft m.v.
  • Forskningsbaseret viden og innovation
  • Forskningsbaserede testfaciliteter og kompetencer ifbm. gennemførelse af forsøg (eks. etiske godkendelser)
  • Internationalisering – netværk/tiltrækning

Dette er områder, som LSI ikke løfter, og som man er meget interesserede i at knytte tættere til LSI, da man ser værdien i også at få den forskningsbaserede viden og det internationale perspektiv koblet til de regionale LSI-aktiviteter. Som et første step er det besluttet, at Eir i løbet af efteråret, ved et LSI-arrangement, vil fortælle om sin strategi og sine erfaringer med det internationale arbejde, som Eir har forfulgt mht. at trække samarbejdspartnere og investeringer til Nordjylland, og som netop bidrager til at differentiere Nordjylland fra andre regioner.

Såvel LSI som Eir ser god synergi mellem de to initiativer og glæder sig til det fremtidige positive samarbejde.

 
LSI og Eir diskuterer komplementære og fælles indsatsområder

Skriv et svar