Sæt virksomhedens problemstilling på de studerendes dagsorden

18. april 2018

På Aalborg Universitet har studerende på kandidatuddannelsen Industrial Design netop fået stillet deres hovedopgave, som i år har temaet life science. Temaet er bredt defineret, og derfor får virksomheder og offentlige organisationer også en oplagt mulighed for at etablere et samarbejde og få andre øjne på en idé eller en problemstilling inden for emnet. 

– I samarbejde med virksomheder og organisationer skal vores studerende i år skrive en hovedopgave, der handler om life science. Her skal de analysere en idé eller en problemstilling fra ’’den virkelige verden’’ og komme med mulige løsningsforslag, fortæller sektionsleder og lektor i Industrial Design på Aalborg Universitet, Christian Tollestrup, og fortsætter:

 – Går man derfor som virksomhed med en konkret udfordring i hverdagen eller eksempelvis en arbejdsproces, der trænger til effektivisering, hører vi meget gerne om det. Et samarbejde kan nemlig være en win-win situation for begge parter.

De studerende er allerede i gang med forskellige former for undersøgelser og indhentning af informationer. Har du derfor en idé eller en udfordring, du tænker, kunne være relevant at få andre øjne på og bearbejdet i dybden, er du velkommen til at kontakte Bo Christensen på boc@lsi-nd.dk eller tlf. 25 46 63 25.

 
Sæt virksomhedens problemstilling på de studerendes dagsorden

Skriv et svar