Astmatech & Astma Dagbogen

14. februar 2018

Den unge Adam Søholm Hansen har skabt virksomheden Asthmatech, som han driver ved siden af sin skolegang på Frederikshavn Handelsskole. Her går han på 2. år på innovations- og iværksætterlinien – naturligvis.

Idéen til virksomheden lå sådan set lige for. Adam er selv astmatiker og derfor havde en ”nem” start ved projektet, da produktet, Astma Dagbogen, er udarbejdet efter eget behov og egne oplevelser. Adam undrede sig over, hvorfor det skulle tage så lang tid og være så bøvlet at blive udredt for astma.

Dette førte til udviklingen af en digital Astma Dagbog, som er tilegnet astma patienter eller borgere, som skal udredes for astma. Astma Dagbogen er en erstatning for den nuværende papir-og-blyantsmetode, hvor patienten skal udfylde data i et vist antal dage og sende det med post gentagne gange. I dagbogen skal der bl.a. registreres Peak Flow, symptomer og medicin. Alt dette er nu samlet i én applikation så det gøres nemmere for patienten at udfylde astmadagbogen, men også mere effektivt for lægen. Astma Dagbogen er udviklet til IOS enheder. 

LSI har hjulpet med sparring på forretningsidé og værdisætning og vi har lavet matchmaking til SOSU Nord, som har hjulpet med en indledende betatest af applikationen, hvor den er blevet undersøgt af brugere i forhold til funktionalitet og brugervenlighed. Adam har fornylig teamet op med en anden ung mand, Casper Jørgensen, der skal stå for online markedsføring af AstmaTech. Adam har for nylig meddelt at applikationen nu er live på AppStore. 

Læs mere om Astma Dagbogen på: www.astmadagbog.dk

Astmatech & Astma Dagbogen

Skriv et svar